Forhindring af uautoriseret adgang

I dette afsnit beskrives sikkerhedsforholdsreglerne i forhold til, hvordan du kan forhindre autoriseret adgang fra det eksterne netværk. Dette er noget alle brugere og administratorer bør læse, før de bruger denne maskine, andre printere og multifunktionsmaskiner, der er tilsluttet netværket. I de seneste år er det blevet sådan, at en printer/multifunktionsmaskine, der er tilsluttet netværket, kan tilbyde dig en række nyttige funktioner som f.eks. udskrivning fra en computer, betjening fra en computer via fjernfunktionen og afsendelse af scannede dokumenter via internettet. På den anden side er det vigtigt at tage sikkerhedsforholdsregler for at reducere risikoen for lækage af oplysninger, da en printer/multifunktionsmaskine er blevet mere udsat for trusler som f.eks. uautoriseret adgang og tyveri, når den er tilsluttet netværket. I dette afsnit forklares de nødvendige indstillinger, du skal bruge for at forhindre uautoriseret adgang, før du bruger en printer/multifunktionsmaskine, der er forbundet til netværket.
Sikkerhedsforholdsregler for at forhindre uautoriseret adgang fra det eksterne netværk

Tildeling af en privat IP-adresse

En IP-adresse er et numerisk mærkat, der er tildelt til hver enkelt enhed, der er med i et computernetværk. En "global IP-adresse" bruges til den kommunikation, der kræves for at få forbindelse til internettet, og en "privat IP-adresse" bruges til kommunikationen med et LAN, f.eks. et LAN i virksomheden. Hvis der er tildelt en global IP-adresse, er din printer/multifunktionsmaskinen åben i forhold til offentligheden og kan tilgås via internettet. Derfor øges risikoen for en lækage af oplysninger på grund af uautoriseret adgang fra eksternt netværk. Hvis der på den anden side er tildelt en privat IP-adresse, er din printer/multifunktionsmaskine lukket til et LAN og kan kun tilgås af brugere på dit LAN, f.eks. et LAN i virksomheden.
 
Global IP-adresse
Der er adgang til den fra det eksterne netværk
 
Privat IP-adresse
Kan tilgås af brugere på et LAN
Du skal grundlæggende tildele en privat IP-adresse til din printer/multifunktionsmaskine. Sørg for at kontrollere, om den IP-adresse, der er tildelt til den printer/multifunktionsmaskine, du bruger, er en privat IP-adresse. En privat IP-adresse findes i et af følgende områder.
Områder for private IP-adresser
Fra 10.0.0.0 til 10.255.255.255
Fra 172.16.0.0 til 172.31.255.255
Fra 192.168.0.0 til 192.168.255.255
Se Indstilling af IPv4-adresse for at få flere oplysninger om, hvordan du bekræfter IP-adressen.
Hvis en global IP-adresse er tildelt til en printer/multifunktionsmaskine, kan du oprette et netværksmiljø for at reducere risikoen for uautoriseret adgang ved at installere sikkerhedssoftware som f.eks. en firewall, der forhindrer adgang fra de eksterne netværk. Hvis du vil tildele en global IP-adresse til og bruge en printer/multifunktionsmaskine, skal du kontakte din netværksadministrator.

Brug af Firewall til at begrænse transmission

En firewall er et system, der forhindrer uautoriseret adgang fra de eksterne netværk og beskytter mod angreb/indtrængen i forhold til LAN. Du kan bruge en firewall i dit netværksmiljø til at blokere adgang fra det eksterne netværk, der virker til at være farligt, ved at begrænse kommunikation fra en angiven IP-adresse for det eksterne netværk. Funktionen, der er installeret på en Canon-printer/-multifunktionsmaskine, gør det muligt at konfigurere IP-adressefiltret. Se Angivelse af IP-adresser for firewall-regler for at få flere oplysninger om, hvordan du konfigurerer et IP-adressefilter.

Angivelse af den TLS-krypterede kommunikation

Du kan få oplysninger om den TLS-krypterede kommunikation under Implementering af robuste sikkerhedsfunktioner, og se under Aktivering af TLS-krypteret kommunikation for Brugerinterface til fjernbetjening angående, hvilke procedurer der skal angives.

Indstilling af pinkode for at administrere oplysninger, der er gemt i multifunktionsmaskinen

Hvis en skadelig tredjepart forsøger at få uautoriseret adgang til en printer/multifunktionsmaskine, vil det reducere risikoen for lækage af oplysninger, hvis der indstilles en pinkode for de oplysninger, der er gemt på maskinen. Canon-printer/-multifunktionsmaskinen gør det muligt at beskytte forskellige typer oplysninger ved at indstille en pinkode.
Indstilling af pinkode for hver funktion
Indstilling af pinkode for brug af Brugerinterface til fjernbetjening
Se Indstilling af en pinkode til Brugerinterface til fjernbetjening for at få flere oplysninger.
Indstilling af pinkode for systemadministratorindstillinger
Se Indstilling af systemadministrator-id for at få flere oplysninger.
Pinkode til adressebog
Få flere oplysninger om, hvordan du indstiller en pinkode, under Angivelse af en pinkode for adressebogen.
 
Herunder er nogle eksempler på sikkerhedsforholdsregler, der skal forhindre uautoriseret adgang. Se Sikkerhed for at få flere oplysninger om andre sikkerhedsforholdsregler, og tag de nødvendige sikkerhedsforholdsregler for at forhindre uautoriseret adgang, som passer til dit miljø.
0SS5-0FR