Videresendelse af modtagne faxer

 
Du kan videresende modtagne dokumenter til andre destinationer. Du kan vælge et dokument blandt alle modtagne dokumenter i hukommelsen til videresendelse eller angive, at maskinen automatisk skal videresende alle modtagne dokumenter til angivne destinationer. Faxnumre såvel som e-mailadresser, delte mapper på computere og filservere kan angives som destinationer for videresendelse. Dokumenter konverteres til PDF-filer, når de destinationer, der er angivet til videresendelse, er e-mailadresser, delte mapper eller filservere.
Tilgængelige destinationer for videresendelse er begrænset til de destinationer, der er registreret i adressebogen. Hvis der ikke er registreret nogen destinationer, skal du registrere destinationer i adressebogen, før du bruger denne funktion.
0SS5-03E