Vedligeholdelse og eftersyn

Rengør denne maskine med jævne mellemrum. Hvis der ophobes støv, fungerer maskinen muligvis ikke korrekt. Vær opmærksom på følgende under rengøring. Hvis der opstår problemer under betjeningen, skal du se Fejlfinding. Hvis problemet ikke kan løses, eller du synes, at maskinen skal efterses, kan du se under Når et problem ikke kan løses.
Før du går i gang med rengøringen, skal du slukke for strømmen og trække strømstikket ud af stikkontakten. Ellers risikerer du brand eller elektrisk stød.
Træk strømstikket ud med jævne mellemrum, og rengør det med en tør klud for at fjerne støv og snavs. Ophobet støv kan absorbere luftens fugtighed, og det kan medføre en ildebrand, hvis det kommer i kontakt med elektricitet.
Brug en fugtig, hårdt opvreden klud til at rengøre maskinen. Brug kun vand. Brug ikke alkohol, benzen, fortynder eller andre brændbare væsker. Brug ikke køkkenrulle eller papirhåndklæder. Hvis disse stoffer kommer i kontakt med elektriske dele inden i maskinen, kan de skabe statisk elektricitet eller medføre ildebrand eller elektrisk stød.
Tjek jævnligt netledningen og strømstikket for skader. Tjek maskinen for rust, buler, ridser, revner eller overdreven varmeproduktion. Brug af udstyr, der er dårligt vedligeholdt, kan medføre brand eller elektrisk stød.
Der er dele i maskinens indre med høj spænding og høje temperaturer. Berøring af disse dele kan give forbrændinger. Rør ikke ved dele i maskinen, som ikke er beskrevet i manualen.
Pas på, at du ikke skærer hænderne på papirets kanter, når du ilægger papir eller fjerner fastklemt papir.
Når du fjerner fastklemt papir eller udskifter tonerpatroner eller lignende, skal du passe på ikke at få toner på hænderne eller tøjet. Hvis du får toner på hænder eller tøj, skal du straks vaske dem med koldt vand.
24Y5-004